Se mine planlagte workshops, events, retreats og uddannelser i oversigten. Book mig til workshop til dit event eller i dit studie her.
COPENHAGEN YOGA DAY - FESTIVAL EDITION.
TID: 8. NOVEMBER 2025
STED: DGI-BYEN, KØBENHAVN
Lørdag den 8. november underviser jeg tre af mine signatur-klasser inspireret af elementerne til den nye, udvidede udgave af Copenhagen Yoga Day.
På denne festival edition, bliver yogaen bredt ud i alle DGI Byens haller og dagen fyldt med nærvær, bevægelse og inspiration.
Programmet er på trapperne og billetsalget er startet.
EVENT
BODY & MIND CONVENTION.
TID: 15-16.. NOVEMBER 2025
STED: SEVERIN KURSUSCENTER, MIDDELFART
Body & Mind Convention er et årligt samlingspunkt for undervisere inden for yoga, meditation, mindfulness og afspænding – et sted hvor faglighed og fordybelse går hånd i hånd.
Jeg underviser to workshops om lørdagen, “Kreativitet i Flow” hvor jeg deler ud af mine metoder til kreativ sekvensering & “Filosofi og Flow”, hvor jeg demonstrerer, hvordan yogafilosofi kan bringes i spil i en yogaklasse.
EVENT
NYTÅRSRETREAT PÅ MØN.
TID: 16.-18. JANUAR 2026
STED: Møn Retreat- og kursuscenter
På det her retreat har vi fokus på fordybelse frem for fornyelse. Det er en opfordring til at afblæse jagten på en forbedret og optimeret udgave af dig selv og i stedet søge at genskabe forbindelsen til den, du allerede er, så du kan opdage det uendelige potentiale, du rummer.
Jeg holder retreatet sammen med min kære kollega, Martin Delfs, og i samarbejde med NOR., der håndterer tilmelding m.m..
Du kan derfor læse mere om weekenden på deres hjemmeside.
RETREAT
KREATIV SEKVENSERING FOR YOGALÆRERE.
TID: NY DATO PÅ VEJ.
STED: YOGA AMAGER, KØBENHAVN.
En intensiv workshop, hvor du lærer at sammensætte unikke, engagerende og transformerende yogaklasser, der får dine elever til at vende tilbage igen og igen. Du får mine bedste metoder til at vække din iboende kreativitet, simple skabeloner til sekvensering, færdiglavede flows og masser af inspiration og idéer, du kan begynde at bruge med det samme, til at lave dine egne.
Jeg afholder workshoppen flere gange om året, og du kan få en mail så snart datoerne for den næste er på plads.
WORKSHOP
KURSUS
“MAKING SPACE FOR PHILOSOPHY” 1-dags kursus for yogalærere
TID: NY DATO PÅ VEJ.
STED: KØBENHAVN.
Når du som yogalærer er i stand til at formidle yogafilosofi på en måde, der giver mening for dine elever, bliver yoga til mere end bare en fysisk praksis. Den får en dybde og dimension, der har potentialet til at ændre deres tilgang til livet og måden, de er i verden.
På det her kursus lærer du at flette filosofien naturligt ind i din undervisning, så den giver mening for både dig og dine elever - også når du underviser mere fysisk fokuserede yogaklasser.
Tilmeld dig ventelisten og få besked om nye datoer.